Hvad vil du kunne forvente som sports udøver efter et boost
Du kommer ikke til at blive bedre end graden af din træning og det talent du har, men du vil opleve en præstationsfremmende metode, der fjerner blokeringer og gør det langt lettere at opnå dine mål. Du kender sikkert personer der har talent, træner hårdt, får gode resultater og som altid er motiverede.
Sådan kan det også blive for dig.
Et power boost består af mellem 2-3 sessioner. I Basic boost sessionen tester vi din hypnotiske kapacitet. Det giver dig en klar ide om hvad du kan forvente af effekt fra Instant power sessionerne. Antal af Instant power sessioner afhænger af din hypnotiske kapacitet og målsætning.
Vil du vide mere så book 15 minutters gratis online samtale.
Hvordan det bliver lettere at nå dine mål
Et power boost består af effektive teknikker uanset om det handler om konkurrence nerver, begrænsende overbevisninger eller manglende motivation. Et godt udgangspunkt er hvis din udfordring opleves som værende ufrivillig. Nogle beskriver det som om at de bliver kapret, deres vilje er sat ud af funktion og det er vanskeligt at gøre det de ved er rigtigt og vigtigt.
At blive kapret som sportsudøver gør det er nærmest umuligt at præstere optimalt. Men der kan ske et skift. For oplevelsen af blive kapret er lige præcis det der sker. I din underbevidsthed er der indlejret et utal af skemaer som er veldefinerede automatiserede reaktioner. På et af skemaerne er der indlært en kommando med din udfordring.
Skemaerne er en beskyttelses mekanisme og overtager styringen. Det er derfor du oplever kapringen som værende ufrivillig. De fleste skemaer er tillærte og kan lære nyt. I hypnosetilstanden kommunikeres der direkte med underbevidstheden hvor skemaerne er indlejret. I denne tilstand har langt de fleste success med at få et nyt og mere nyttigt skema, der gør det langt lettere at nå deres mål.
Online hypnose er lige så effektiv som offline hypnose. Forskellen er at du med online hypnose får dit boost der hvor du befinder dig og du slipper for unødvendig transport og tidsspild. En af fordelene er også at du oplever forandringen direkte i dit eget miljø og dette gør at integrationen af effekten foregår mere naturligt og du oplever dit boost stærkere og mere dynamisk.
De typiske udfordringer
Udfordringerne er unikke for hver enkelt sportsudøver. De typiske eksempler er konkurrence nerver, begrænsende overbevisninger, manglende motivation eller uhensigtsmæssige vaner. Det kan være at konkurrence nerverne unødvendigt belaster din præstation, du har svært ved at sove, ryster på hænderne, har katastrofe tanker og følelser præget af anspændthed, nervøsitet, uro, en knude i maven.
Det kan også være en mental blokering i form af et mindset der begrænser dig i at kunne yde optimalt. Det kan fremtræde i form af at du ikke tror ikke på dig selv og din mulighed for at sejre. Det kan udfolde sig som en længerevarende kapring. Det træder typisk frem ved at din adfærd bærer præg af at du enten forbereder dig konstant, helt undlader at forberede dig eller undgår selve træningen eller konkurrencen ved at udeblive.
Er du i tvivl om din udfordring kan løses med et boost, så book 15 min gratis online samtale, inden du booker dit boost.