Om Leopold G. Birkeskov.

Herfra hvor jeg står har jeg mange fortællinger med.  Tillad mig kun at fokusere på det væsentlige i denne sammenhæng. Her er der to tråde i min fortælling.  Den første er et udpluk af mine møder med angsten og den anden er min vej til at vælge hypnose som metode.

Mødet med angsten

Jeg blev født bange. Godt beskyttet i en velfungerende og kærlig kernefamilie, men kun min mor måtte give mig mad og jeg sov kun hjemme. Igennem skoletiden gik jeg under radaren og som ung troede jeg det skulle være ubehageligt at gå til fest.

Længe levede jeg med at tro at det var okay, at lade mine grænser overskride. Ofte bøjede jeg af og tog ikke det der var mit, talte min sandhed og stod op for mig selv. Fordi jeg var bange. Den vildeste frygt jeg har mødt er panikangsten. Helt uventet var det en vraltende gås, der var i stand til at udløse denne overvældende angst reaktion.

Min tilgang til angsten er at det er alt for hårdt at kæmpe imod den, den er tit svær at forstå og er en uundgåelig del af livet. Derfor valgte jeg at tage styringen og skabe et kraftfuldt samarbejde med angsten.

Den er en del af min power som menneske. Den er min ven og vil gøre alt for at beskytte mig.

Men den har ikke altid ret.

Nogle gange skal den lære noget nyt og bedre.

Mig og hypnose

Fra da jeg var 21 til 35 var jeg kunstneren, fortælleren, en rejsende i dans, teater og interaktive labyrinter. En formidabel og vild tur drevet af en ustyrlig skabertrang. Så blev jeg far og en ny tid begyndte.

En ny skoling begyndte med HF på Vesterbro i København og videre igennem et systemteoretisk studie af læreprocesser på Roskilde Universitet. Jeg søgte efter en læringsmetode, der var hurtig, effektiv og behagelig. Men fandt kun en masse procesarbejde.

Rygestop blev moderne og jeg kunne ikke stoppe. Besøgte en hypnotisør i min fortvivlelse over min manglende vilje til at stoppe, og det kunne noget. Jeg fandt en metode til at skabe et hurtigt skift i en fastlåst tilstand, som kan noget kraftfuldt for de fleste.

Min dannelse som hypnotisør begyndte for mere end 10 år siden med en uddannelse hos Shinhypnose hvor jeg blev en del af teamet umiddelbart efter uddannelsen. En online hypnose uddannelse hos Jacquin Hypnoses Academy gav mig modet til at gå online med hypnose. Min egen stil power-boost online hypnose blev udviklet efter uddannelse hos Fredholmhypnose, hvor jeg er tilknyttet som underviser på Fredholms uddannelse i det moderne hypnosekoncept til transformation.

Min stil er at tilbyde en billig, hurtig, effektiv, lettilgængelig og behagelig forandring.

For mig er det smukke ved hypnose, at det blot er avanceret historie fortælling hvor jeg planter frøene og du høster frugterne.

Jakob

Jacob fortæller:

Leopold er et super empatisk og samvittighedsfuldt menneske.

Han formår i sin praksis at være både professionel og personlig.

Som klient hos Leopold var jeg aldrig et øjeblik i tvivl om at mit udbytte af sessionerne var mindst lige så vigtigt for Leopold som for mig.

Og jeg skal da love for at der var udbytte: Jeg har rent faktisk fået mere energi.

Jeg reagerer ikke på andres frustrationer og påtager mig ikke deres ansvar.

Det er super tilfredsstillende. Hypnosen var en behagelig, tryg og kraftfuld oplevelse.

Som en ekstra bonus er jeg nu i stand til at nyde en øl uden at kværne en pose peanuts samtidig.

Jeg giver med stor glæde og taknemmelighed Leopold mine varmeste anbefalinger!